Viborg har hårdt brug for point i torsdagens superligakamp i fodbold på hjemmebane mod FC København. Den ene af sæsonens oprykkere ligger placeret under nedrykningsstregen, og træner Auri Skarbalius skal forholde sig til flere afbud til kampen.
Det seneste nederlag til Sønderjyske var nemlig på flere måder hårdt. To spillere fra idealopstillingen måtte udgå med skader og er ude i resten af sæsonen.




























