Masser af gange i denne sæson har man siddet og set AaB spille flot, seværdigt og målsøgende fodbold i fin stil, så man som tilskuer ikke kunne få nok af det.
I går i Slagelse ønskede man på tribunen bare, at de 90 minutter mod FC Vestsjælland skulle være hurtigt forbi – fordi det var koldt på Harboe Arena, fordi det var en dårlig kamp, og fordi det vigtigste var at afvente og få den endelige besked om, hvordan det gik FC Midtjylland mod FCK.




























