Christian Poulsen gjorde søndag comeback i FC København i en 1-0-sejr på hjemmebane over Randers FC.
Den 34-årige midtbanespiller, der i 2002 forlod København til fordel for Schalke 04, blev modtaget af et jubelbrøl af godt 10.000 tilskuere i Telia Parken, da han blev skiftet på banen to minutter før slutfløjt for at hjælpe holdet med at køre sejren hjem.




























