Der skal ikke kun et stærkt hold til at vinde det danske mesterskab. Det er også vigtigt at have en stærk trup. Det har FC Midtjylland, som tit til kampene i Superligaen kan præsentere en imponerende række af dygtige, kompetente spillere, som må finde sig i at sidde på bænken.
Den store kvalitet i bredden i Glen Riddersholms FCM-trup blev dokumenteret igen i aftes på MCH Arena, hvor landsholdsspillerne Morten ’Duncan’ Rasmussen og Jakob Poulsen sad skadede på tribunen sammen med karantæneramte Petter Andersson og Patrick Banggaard – og tillige den langtidsskadede stopper Erik Sviatchenko.




























