Brøndby-træner Thomas Frank krøllede sit solbrune ansigt sammen – i lige dele irritation over den lavthængende aftensol og premierenederlaget til FC Midtjylland.
Og så en smule over den nyindkøbte forsvarsspiller Fredrik Semb Berge, der havde en hård debut i julivarmen i Herning.
»For en ny spiller kræver det otte-ti kampe, før de viser deres sande niveau«, forsvarede Thomas Frank dengang nordmanden.
Fredrik Semb Berge fik kun syv. Så var tålmodigheden sluppet op.
STARTBESVÆR:
Brøndbylejren finder det positive i AaB-nederlagHistorien om den 25-årige midtstopper er på mange måder symptomatisk for fortællingen om de 15 indkøb, som Brøndby har foretaget under sportsdirektør Per Rud. Ikke at de alle som Fredrik Semb Berge er faldet igennem. Også svingende form, skader og udlændinge, der har haft svært ved at finde fødderne på dansk jord, har gjort, at kun et fåtal af de nyankomne for alvor har bidt sig fast.
En optælling foretaget af Politiken viser, at 9 af 15 Per Ruds indkøb har spillet under halvdelen af den potentielle spilletid, siden de ankom til klubben. Og kun ét af dem er blandt de seks spillere, der har været mest på banen denne sæson: Thomas Kahlenberg.
AV, AV:
AaB forlænger Brøndbys kompleks med hælscoring i overtidenNår Brøndby IF i dag forsøger at tage endnu et skridt i ’projekt genrejsning’ mod FC Midtjylland, er det derfor med en grundstamme af spillere fra før Per Ruds tid i klubben, tilsat blandt andre et par hjemvendte klubikoner i Daniel Agger og Thomas Kahlenberg.
Fakta
Per Ruds indkøb
»Hvis folk kan komme med en formel for, hvordan de kan scoute spillere for at finde ud af, om de kan klare presset i en klub som Brøndby – så købte jeg den med det samme«, siger Per Rud i dag:
»Kigger vi på de spillere, vi har handlet ind til toppen, er vi meget tilfredse. Der har vi gjort et fremragende stykke arbejde, synes jeg. Men så har der også været nogle mere usikre kort, hvor vi godt vidste fra starten, at det ikke bare var nogen, der helt sikkert ville tage en stamplads. I den kategori af spillere har der været lidt langt imellem pletskuddene«.
SUCCES:
FCK-back satser på København, før turen skal gå ud til en storklub i EuropaVanskelighederne har deres udspring i den dag, Per Rud blev ansat i Brøndby IF. Tirsdag 2. juli 2013. Det var i kølvandet på den store økonomiske redningsaktion samme år, hvor en række investorer spyttede 108 millioner kroner i den konkurstruede klubs kasse. Størstedelen af pengene gik til at betale en række kreditorer – herunder klubbens spillere. Dengang udpegede Rud selv det gode købmandskab, økonomisk ansvarlighed og talentudvikling som tre bærende søjler i den sportslige genrejsning af Brøndby. Udgangspunktet var tålmodighed uden en egentlig klar målsætning for sæsonen. Brøndby var nulstillet, alt skulle starte forfra.
»Det kan tage tid at starte forfra. Men som sportsdirektør har du aldrig tid nok. Investorer og fans er da ligeglade med alt det der proces og tålmodighed. De vil have resultater. Helst i morgen«, siger Poul Hansen, der har mere end 20 års erfaring fra toppen af dansk fodbold og blandt andet har været sportschef i Farum Boldklub (nu FC Nordsjælland) og OB.
»Derfor har Per Rud og Thomas Frank haft travlt, da de blev ansat. Det var vilkårene. Og så tager man nogle chancer«, siger Poul Hansen.
Ingen scouting
I Per Ruds første transfervindue bestod chancerne blandt andet i Wolfsburg-reserven Ferhan Hasani og svenskeren Michael Almebäck, som Brøndby hentede fra en bænkeplads i belgiske Club Brugge.
HANDICAP:
FC Midtjylland mangler tre profiler mod Brøndby»Da vi startede, stod vi i en situation, hvor vi havde 13 spillere og 14 dage til sæsonen startede. Derfor var vi nødt til at agere meget hurtigt«, husker Per Rud.
»Det var bare udfordrende og spændende, jeg har ingen beklagelser. Men jeg betonede også mange gange, at det ikke var en anbefalelsesværdig fremgangsmetode, vi brugte i det transfervindue – vi tog jo blandt andet spillere ind uden at have scoutet dem live, og det er for mig at se ellers noget af det allervigtigste, når man rekrutterer«.
2013/2014-sæsonen var ikke mange uger gammel, før virkeligheden nok en gang tog en tvist på den københavnske vestegn. Storinvestor Jan Bech Andersen besluttede at skyde yderligere 65 millioner kroner i klubkassen. Dermed fik Per Rud fra den ene dag til den anden mulighed for at hente spillere fra en helt anden og dyrere hylde. Første mand ind var den hollandske viceverdensmester Khalid Boulahrouz, der i oktober ankom til Brøndby på en velbetalt aftale for resten af sæsonen.
Siden fulgte Daniel Agger, Johan Elmander og en række andre etablerede profiler, der hurtigt overhalede de tidligere indkøb – som dermed gled ned i hierarkiet. Samtlige navne har et til fælles. Alle nye spillere i Per Ruds Brøndby-tid er hentet i en klub uden for landets grænser. Og her ligger endnu en af forklaringerne på, hvorfor hovedparten af Brøndbys indkøb har haft det svært.
»Det er sværere at komme til Danmark og spille, end man umiddelbart forestiller sig«, siger den tidligere sportschef Poul Hansen: »Tag Fanco Mussis, som FC København købte. Alle forventede, han skulle være en topspiller. Alle lovpriste det indkøb. Men ham blev de simpelthen nødt til at sende hjem. Det fortæller bare, at det er en svær disciplin at se en spiller i hans eget miljø og så forestille sig, hvordan han gør det i en anden kultur. Jeg har selv oplevet det med norske og svenske forsvarsspillere. De kommer fra en anden liga, og jeg har siddet og tænkt over, hvordan jeg skal kunne vurdere, om de kan spille i Danmark. Det er forskellige måder at spille fodbold på, og der er ingen garantier for, at spilleren er god til begge dele. Det er bare svært«.
Dansk er dyrt
Hvorfor så ikke bare købe spillere, der allerede har bevist deres værd i den danske Superliga? Det har Brøndby faktisk også forsøgt. Ifølge Politikens oplysninger har Brøndby IF budt på både Erik Sviatchenko fra FC Midtjylland og den daværende AaB-profil Kasper Kusk. Men salgsprisen lå alt for højt i forhold til, hvad klubben ville betale. Og så var der hele virakken om Emil Larsen fra OB, der dumpede lægetjekket.
»Vi vil helst have danske spillere, det er der slet ingen tvivl om. Men da vi startede herude, var det overordentligt svært for os at handle i danske klubber – Brøndby lå i bunden, og de andre klubber ville helst ikke sende deres spillere videre, uden at det var rigtig, rigtig dyrt. Derfor kunne vi købe billigere i udlandet end herhjemme. Men det er ikke det samme, som at det er en bevidst strategi, for det er det ikke«, siger Per Rud.
Vi tog jo blandt andet spillere ind uden at have scoutet dem live, og det er for mig at se ellers noget af det allervigtigste, når man rekrutterer
Det er blandt andet derfor, at sommersatsningen Fredrik Semb Berge blev hentet til klubben fra norske Odd.
»Når det kommer til Fredrik, må vi bare sige, at det ikke lykkedes. Han fik de der syv kampe, som normalt er et godt antal at tilpasse sig på. Men så stod Agger der pludselig, og så valgte Thomas Frank altså Dario Dumic som hans makker. Der er i fodboldverdenen meget sort-hvid«, siger Per Rud.
»Man kan hente en spiller, der bare ikke er dygtig nok, og det er selvfølgelig rigtig trist, hvis man når dertil – og et tegn på, at man ikke har gjort sit arbejde godt nok. Men der kan også være faktorer som spillestil, kultur, sprog. Der er mange ting, der kan gøre, at en spiller ikke lykkes«.
I aften mod FCM gør en håndfuld af Brøndbys udlændinge endnu et forsøg på at vise, at de ikke hører til i den kategori.
fortsæt med at læse




























