Skal klubberne betale regningen for urolighederne? Skal politiet have mere magt? Eller skal barren for at blive registreret i det såkaldte hooliganregister sættes lavere, så flere potentielle bøller udelukkes fra fodboldkampe? Justitsminister Morten Bødskov (S) er fortsat i dialog med flere af Superligaens fanklubber, DBU og Divisionsforeningen for at drøfte forskellige muligheder for at gribe mere effektivt ind over for ballademagere som nogen af dem, der løb på banen på Brøndby Stadion onsdag aften.
FOTOTilskueruroligheder på Brøndby Stadion Arbejdet, der startede i foråret, er stadig i en »dialogfase«, og et lovforslag fremsættes til februar, oplyser Justitsministeriet. Morten Bødskov ønsker endnu ikke at afsløre konkrete forslag, men henviser til retsordfører, Ole Hækkerup (S). »En fodboldkamp skal kunne være en tryg familieoplevelse. Vi er i gang med en møderække med de forskellige interessenter, for det er vigtigt, at vi læner os op ad klubbernes erfaringer, før vi konkluderer, hvad vi kan gøre ved det her«, siger retsordføreren.



























