FC Nordsjælland har før vist en evne til at spotte talenter i de lavere divisioner, og nu har de forsvarende danske mestre måske fundet en ny kommende superligastjerne.
AB meddelte fredag, at 1. divisionsklubben har solgt offensivspilleren Bassel Jradi til FCN. Bassel Jradi spiller foråret færdigt i AB og begynder i FCN, når forberedelserne til den nye sæson starter.




























