Der kan siges meget om turneringsstrukturen i Superligaen, og det bliver der også gjort, af trænere, ledere og spillere. Af eksperter og specialister i medierne. Både noget vrøvl og noget klogt. Vi ved, at de store klubber og tv-selskaberne helst vil ned på 12 eller 10 hold, og at de klubber, som ikke kan føle sig sikre på at spille i den bedste række år efter år, er tilhængere af den 14 hold store Superliga, vi fik i 2016-17-sæsonen.
Når turneringen deles op i mesterskabsspil og to gruppespil og slutter med en række knockoutkampe, er det bestemt et plus, at der skabes ekstra spænding, i såvel top som bund. Og de store klubber nyder godt af at have fået ønsket opfyldt om at kunne møde hinanden fire gange i stedet for tre, som det var tilfældet, da Superligaen bestod af 12 hold.
