AaB-spilleren Jores Okore er af Fodboldens Disciplinærinstans idømt to spilledages karantæne.
Det sker på baggrund af, at han efter søndagens kamp mod FC Midtjylland spurgte kampens dommer, Jørgen Daugbjerg Burchardt, om han var racist.
»Fodboldens Disciplinærinstans er kommet frem til, at Jores Okore med sin kommentar har overtrådt etisk kodeks samt har udvist usportslig, illoyal og usømmelig adfærd, lyder det i en pressemeddelelse.
Karantænen skal afsones i AaB's førstkommende to kampe mod FC Midtjylland den 29. april og mod AC Horsens den 4. maj.
ritzau




























