Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Superligaen
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Forrygende comeback: FCK overkommer chokstart og henter tre point i Odense

OB fik en fantastisk start med en scoring efter 51 sekunder og senere en 2-0-føring, men et FCK anført af Dame N’Doye viste klassen og vendte kampen på hovedet.

Superligaen
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

FC København var nede med to mål, men hentede alligevel sejren i sæsonens første kamp, da holdet på udebane i 3F Superligaen besejrede OB med 3-2.

Fynboerne var ellers foran 2-0, men københavnerne fik vendt det hele på hovedet og sejrede.

I første halvleg var spillet meget lige, hvor begge hold især kom frem til mange chancer i det første kvarter. Anden halvleg dominerede gæsterne.

Troels Kløve scorede i det første og 31. minut for OB, mens Jonas Wind reducerede kort før pausen. I anden halvleg lavede Dame N’Doye begge FCK-kasser.

OB fik en drømmestart på opgøret, da midtbanespilleren Troels Kløve efter 52 sekunder flugtede bolden ind bag den tidligere OB-keeper Sten Grytebust i FCK-målet fra 11 meter. Oplægget fra højre side kom fra wingback Ryan Laursen.

Efter 31 minutter udbyggede hjemmeholdet føringen, da Kløve helt umarkeret efter hjørnespark headede bolden i en blød bue hele vejen over i den modsatte side af målet.

I det 42. minut var det så FCK’s tur til at score, da angriberen Jonas Wind reducerede med et hovedstød få meter fra målet.

Anden halvleg var kun tre minutter gammel, da angriber Dame N’Doye udlignede til 2-2 efter et fladt indlæg fra Wind.

N’Doye bragte også FCK foran efter 70 minutter, da netop indskiftede Carlo Holse spillede ham fri i feltet, hvor angriberen nemt udplacerede Oliver Christensen i OB-målet.

Selv om OB pressede på til det allersidste for at få udlignet, faldt der ikke flere scoringer på Nature Energy Park i Odense.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden