Så ofte har han set det i fjernsynet.
Han har set Brøndby og FC København tordne sammen i dansk fodbolds største rivalopgør, han har set de voldsomme dueller brage løs. Han har set tusinder af fans med vilde fagter skrige deres klubkærlighed ud i luften med sådan en kraft, at det forvrænger deres ansigter og sætter sig i maven, mens de forvandler stadionet til en intensiveret verden, hvor tilskuerne opildner spillerne, og spillerne opildner tilskuerne i en perfekt symbiose.


























