Den store gevinst, der i den grad ville have rettet op på helhedsindtrykket, var sandt for dyden inden for rækkevidde i lørdagens V75-spil.
Odin Tabac, der var eneste ugarderede hest, var med i det tætte opløb om sejren i spillets 5. afdeling. Var det lykkedes at vinde, ville det have ført til fire gange seks rigtige og en udbetaling i omegnen af 30.000 kroner. Det blev imidlertid ved en tredjeplads i det løb og 704 kroner til præmiekontoen uden supplement fra Palle Müllers Tips 13.




























