Det kom som en overraskelse for Hollands træner, Louis van Gaal, at hans mandskabs første kamp ved VM i Brasilien blev vundet på så overbevisende vis, som det var tilfældet med 5-1-sejren over Spanien.
»Det er ikke, hvad du forventer af din første VM-kamp. Jeg havde regnet med den slags mål, men ikke så mange af dem«, indrømmer den hollandske træner.




























