Når man tænker på fodbolds enorme betydning i Brasilien, kan det jo godt virke chokerende at møde en ung brasiliansk fan som Bianca Giacomet fra den sydlige by Porto Alegre.
»På én måde håber jeg, at Brasilien vinder VM. Men folk siger, at hvis vi ikke klarer det, bliver folk så sure, at præsident Dilma ikke kan genvinde valget til oktober. Så jeg er lidt forvirret«, siger den 27-årige make-up-artist, som stadig bor hjemme hos sin mor og ikke synes, at livet er let for unge brasilianere.




























