Lionel Messi blev matchvinder i overtiden, da Argentina lørdag vandt 1-0 over Iran i VM's gruppe F.
Sejren sendte argentinerne videre til 1/8-finalen, og det overskygger, at spillet ikke var så godt, siger FC Barcelona-stjernen.
»Da jeg så, at bolden var inde, var jeg meget, meget lykkelig. Vi er videre fra gruppespillet. Lige præcis det var målet for os i denne kamp«, siger Messi.
Superstjernen redder fartforladte argentinere i overtidenAngriberen scorede også i Argentinas 2-1-åbningssejr over Bosnien. Her nettede Messi til 2-0, inden bosnierne fightede sig tilbage.
Argentinerne er efter lørdagens sejr noteret for seks point, mens Iran og Nigeria har et point hver. Bosnien har nul point.
Midnat mellem lørdag og søndag dansk tid mødes Bosnien og Nigeria.
ritzau
fortsæt med at læse




























