Spiluret havde rundet 90 minutter i opgøret mellem Argentina og Iran, før det talstærke argentinske publikum kunne ånde lettelsens suk, trække vejret og bryde ud i jubel.
Lionel Messi var endnu en gang manden, der forvandlede en mildest talt akavet argentinsk fodboldtango til sejr.
»Vi ved, at vi ikke spiller lige så godt som forventet«, erkendte Messi efter 1-0-sejren.
»Men som vi bevæger os frem i turneringen, vil vi blive bedre og nå vores fulde potentiale«, lovede fodboldmagikeren.
Etter undgår franskmænd
Det kan dog betale sig for Argentina at indfri potentialet allerede i aften, når de møder ’superørnene’ fra Nigeria i den sydbrasilianske by Porto Alegre, der geografisk set er det nærmeste, Messi og co. kommer på hjemmebane i slutrunden.
Leverer det blå-hvide landshold endnu en gang op med en halvfesen præstation og taber til Nigeria, ender Argentina på gruppens andenplads, som med stor sandsynlighed betyder et møde med brandvarme Frankrig i 1/8-finalen.
Nigeria: Vi har spillerne til at slå ArgentinaOg så kan det meget vel vise sig for sent at smække den argentinske dieseltrækker i andet gear, hvis VM-drømmen skal realiseres.
Kan ende med lodtrækning
Nigeria har – modsat Argentina – brug for mindst uafgjort for at sikre sig deltagelse i knockoutfasen.
Selv om de afrikanske mestre – ligesom Argentina – har delt yderst sparsomt ud af fodboldgodbidderne, sikrede de i kampen mod Bosnien-Hercegovina landets første VM-sejr siden 1998. Selv samme slutrunde, hvor Danmark blev afrikanernes endestation i 1/8-finalen.
Sjælden VM-fest i Iran: De 12 imamer beskytter vores målSåfremt Iran ikke vinder over Bosnien-Hercegovina, kan Nigeria godt tåle at tabe til Argentina. Men taber Nigeria med 0-1, mens Iran vinder 1-0, vil der ikke være forskel på de to hold i kampen om andenpladsen – hverken på point, målforskel, scorede mål eller indbyrdes opgør – og lodtrækning vil i så fald være næste trin ifølge Fifa’s tiebreak-regler.
fortsæt med at læse




























