Federer blander sig i debatten om målkameraer

Uforstående. Roger Federer undrer sig over, at fodboldverdenen ikke benytter sig af den videoteknologi, der allerede anvedes indenfor tennis.
Uforstående. Roger Federer undrer sig over, at fodboldverdenen ikke benytter sig af den videoteknologi, der allerede anvedes indenfor tennis.
Lyt til artiklen

Tennisspilleren Roger Federer, som mandag spillede sig i kvartfinalen ved Wimbledon med en sejr i tre sæt over østrigeren Jürgen Melzer, er den seneste til at blande sig i debatten om, hvorvidt man bør indføre målkameraer ved fodboldkampe.

Den seksdobbelte Wimbledon-vinder er tilhænger af målkamera i fodbold.

Fifa afviser målkameraer efter dommerfejl

»Tennis har teknologien, selv om vi ikke behøver den. Man burde have den i fodbold«, siger Federer.

Tennissporten har det såkaldte Hawkeye-system, hvor tvivlssituationer kan blive set igennem af dommeren, hvis en bold er på grænsen til at være inde eller ude.

Debatten i fodbold er blusset op, efter at England ikke blev tildelt et mål i VM-ottendedelsfinalen mod Tyskland, selv om bolden var langt inde over målstregen efter Frank Lampards skud på underkanten af overliggeren.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her