Dommerne har været i skudlinjen under dette års VM.
Underkendte mål, der skulle have været dømt, og spillere i offsideposition, som fik lov at score, har blandt andet åbnet diskussionen om anvendelsen af tv-billeder.
LÆS OGSÅ Fifa overvejer teknologi for at forhindre dommerfejl
Alligevel er dommerudvalget i det internationale fodboldforbund, Fifa, tilfredse med mændene i sort.
Næsten helt korrekt
Udvalgets medlemmer har studeret videooptagelser af alle nøglesituationer omkring frispark, straffespark og mål og konkluderer ud fra det, at dommerne i 96 procent af tilfældene traf den rigtige beslutning.
»Det er en stor succes. Det er ikke bare en holdning, det er et faktum«, siger Fifas dommerchef José Maria Garcia-Arranda ifølge ESPN.
Offside- og håndboldmål
Der har ellers været nogle grelle fejlkendelser, som har sat sindene i kog hos både spillere, trænere og fans.
I gruppespillet blev USA snydt for et afgørende mål, der kunne have sikret dem sejren over Slovenien.
USA: Dommeren snød os for sejrenModsat fik Brasiliens Luis Fabiano en scoring anerkendt mod Elfenbenskysten til trods for, at han i flere omgange ramte bolden med armen.
Se Luis Fabianos håndboldmål:
I ottendedelsfinalen mellem England og Tyskland tabte mange kæben, da dommeren ikke så Frank Lampards drømmehug passere målstregen.
Se målet, der aldrig blev dømt:
Og da Argentina mødte Mexico ligeledes i ottendedelsfinalen slap Carlos Tevez afsted med at sende sit hold i front til trods for, at han var i klar offsideposition.
LÆS OGSÅ Dommerfejl kickstartede den argentinske målmaskine
Dommechefen Garcia-Arranda erkender da også, at ikke alle præstationer var i top, men holder fast i, at det snarere var undtagelsen end reglen.
Finaledommer er enig chefen
Manden, der skal dømme VM-finalen, englænderen Howard Webb, er enig:
»Det er ingen idé i, at vi som dommere sidder her og påstår, at alt er fuldstændig perfekt«, siger han.
»Men det er vigtigt at påpege, at majoriteten af kendelserne har været fair og korrekte«
fortsæt med at læse




























