Fifa overvejer teknologi for at forhindre dommerfejl

Lyt til artiklen

Fodboldens verdensorganisation Fifa er nu villige til at diskutere, om mål-kameraer eller anden teknik i fremtiden skal forhindre, at dommeren giver fløjten et forkert blæs.

Det oplyser Fifas præsident Sepp Blatter.

På et pressemøde sagde præsidenten, at Fifa nu genoptager diskussionen om brug af video-teknologi i fodboldkampe.

LÆS OGSÅ Fifa siger undskyld til England

Efter den fatale dommerfejl i VM-ottendelsfinalen mellem England og Tyskland søndag eftermiddag, hvor englænderne blev snydt for et mål, var Fifa ellers ikke til at hugge og stikke i.

LÆS MERE Videodommere er nu blevet et statsanliggende

»Video er helt sikkert ikke et forslag, der er på bordet. Men vi diskuterer at indføre to ekstra dommerassistenter, der kan hjælpe dommeren med at træffe de rigtige beslutninger«, sagde Fifa generalsekretær Valcke til avisen Daily Telegraph efter søndagens ottendelsfinale.

I marts tog Fifa stilling til målkameraerne. På et bestyrelsesmøde besluttede man sig for, at dommere ikke behøver hjælp fra tv-teknologien.

LÆS MERE Fifa afviser målkameraer efter dommerfejl

»Uanset hvilken teknologi, der bliver indført, vil beslutningen i sidste ende blive truffet af et menneske. Når det er realiteterne, hvorfor så tage ansvaret fra dommeren og give det til en anden?«, sagde Fifas præsident Sepp Blatter tilbage i marts.

Men efter flere dages heftig diskussion og skarp kritik af Fifa, ænder de nu holdning.

Sepp Blatter siger, at Fifa allerede på et møde i næste måned genåbner debatten om at indføre video-teknologi.

Samtidig vil Fifa se på det uddannelsesprogram, fodbolddommerne skal bestå for at blive godkendt Fifa-dommer.

LÆS OGSÅ Topdommer giver magthaverne det gule kort og kræver målkamera

Mette Albæk

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her