Om Uruguay virkelig har kvaliteterne til ligefrem at skulle spille med om titlen, er det endnu for tidligt at sige. Men det ser unægtelig overbevisende ud, hvad Diego Forlan & Co. hidtil har præsteret i den sydafrikanske slutrunde.
1-0 over Mexico fuldbyrder en succesfuld indledende kampagne uden nederlag - ja, end ikke et mål er scoret mod holdet, der måtte igennem to ekstra og tætte kvalifikationskampe mod Costa Rica for overhovedet at få adgang til slutrunden.




























