Sensationsholdet har ingen anelse om, hvor det ender

Videre. Uruguay har ikke lukket mål ind i deres første tre kampe og længere fremme på banen sørger Diego Forlan og Luis Suarez for konstant uro.
Videre. Uruguay har ikke lukket mål ind i deres første tre kampe og længere fremme på banen sørger Diego Forlan og Luis Suarez for konstant uro.
Lyt til artiklen

De kom med på det yderste mandat ved at slå Costa Rica i to playoffkampe med 2-1 samlet.

LÆS OGSÅ Sidste VM-billet uddelt efter slagsmål

Nu - syv måneder senere - er Uruguay sluppet mere end helskindet genne VM's gruppe A, hvor de har elimineret de franske viceverdensmestre og værtsnationen.

Uruguay går overbevisende videre

En stram organisation godt styret af forsvarsgeneralen Diego Lugano og den fremragende - måske VM's bedste spiller ind til videre, Diego Forlan - har været nøglen til den succes, der har kastet syv point af sig i det indledende gruppespil og givet 1/8-finaleplads mod Sydkorea på lørdag.

Alligevel tror spillerne fra den lille kyststat med blot 3,5 millioner indbyggere ikke på, at de er seriøse bejlere til VM-titlen.

»Vi drømmer selvfølgelig om noget stort i denne turnering og modenheden i vort spil giver os masser af selvtillid. Vi kan med optimisme se frem til den kommende kamp«, siger Diego Lugano efter 1-0-sejren over Mexico.

Ingen anelse
Holdkammeraten Sebastian Abreu forholder sig til drømmene med et strejf af realisme.

»Vi er nok ikke seriøse bejlere til titlen, men vi tror på os selv. Ikke mindst fordi vores to angribere er blandt de bedste i verden«, siger Abreu med henvisning til Diego Forlan og Luis Suarez, der blev matchvinder mod Mexico.

SPILLERPROFIL - DIEGO FORLAN

Ingen anelse
Træneren, Oscar Tabarez, der også stod i spidsen for holdet sidste gang det kom videre fra den indledende runde ved et VM , i 1990, vil ikke afvise, at noget rigtigt stort er på vej.

»Jeg har ingen anelse om, hvor langt dette hold kan nå«, siger den 63-årige trænermaestro, der i øvrigt er en stor fan af den latinamerikanske revolutionsikon Che Guevara.

LÆS OGSÅ Uruguay er slet ikke færdig endnu

Bo Moshage

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her