Forstrakte ledbånd i knæet, en albue ude af led og en overbelastet lyske er alle så alvorlige skader for en fodboldspiller, at det er umuligt at være 100 procent sikker.
Men den øjeblikkelige fysiske tilstand hos Simon Kjær, Thomas Sørensen og Nicklas Bendtner peger i retning af, at de alle tre kan blive klar til at spille VM-kamp for Danmark mod Holland 14. juni.




























