Medierne er dagen derpå enige om, at Danmark og Cameroun var involveret i den måske mest underholdende kamp ved VM indtil nu.
Og det kan meget vel være, at det var »indianerfodbold«, som Daniel Agger kaldte kampen, men alle tøjler blev sluppet i en kamp, hvor begge mandskaber var villige til at satse og begå fejl.
LÆS KAMPREFERAT
Danmark vinder vanvittigt VM-drama»Vi lever, vi har skrevet os ind i VM med en forrygende forestilling og japanerne er ganske vist nogle løbestærke typer, men lad os nu tage festen et skridt videre og stryge videre fra gruppen«, skriver Ekstra Bladet, som har valgt overskriften 'Dennis Dynamite' på forsiden.
Fløjraketten var Danmarks bedste
Ekstra Bladet kalder kampen for »den sjoveste kamp ved VM« og lovpriser »fløjraketten« Dennis Rommedahl for hans måske bedste landskamp.
LIVEFOTOS
Livefotos fra Danmark - CamerounB.T.'s overskrift i store typer er 'Drømmedahl', og avisen hiver den tidligere så udskældte Dennis Rommedahl op på helteniveau.
»Lad mig kysse dig, Dennis Rommedahl. Lige midt på din smilende mund! For pokker, hvor er hele Danmark dog glad for dig i dag«, skriver B.T.'s sportsredaktør i en kommentar.
Cameroun sendt hjem med »klynken«
Britiske Daily Mail er begejstret for kampen, som avisen kalder »fantastisk underholdende«.
AFSTEMNING
»De utæmmelige løver blev sendt hjem med en klynken af farlige Rommedahl i en hektisk kamp«, skriver Daily Mail, som mener, Cameroun selv var skyld i nedturen efter et læs brændte chancer.
VM's bedste aflevering
Flere af de udenlandske medier beskæftiger sig mest ved den aflevering, som Simon Kjær sendte afsted fra egen banehalvdel til modsatte hjørne, hvor Dennis Rommedahl tog den ned og sendte den på tværs af mål til Nicklas Bendtners udligning.
Det var kampens detalje og BBC kalder afleveringen for »fejende flot«.
Svenske Expressen går skridtet endnu videre og citerer SVT's fodboldekspert Chris Härenstam:
»Det der må være VM's bedste aflevering«, siger han om Simon Kjærs pasning.
Avisen mener, det gule kort til Simon Kjær, der holder ham ude af kampen mod Japan kan blive »afgørende« for Danmarks fortsatte VM-kurs, fordi centralforsvaret med SimonKjær og Daniel Agger har været holdets største aktiv.
Kun sejr mod Japan giver VM-avancement»Tak for en vild duel«
Svenske Aftonbladet kalder angrebet, der førte til det udlignende mål for »VM's bedste angreb« og avisens fodboldredaktør lovpriser dramaet for den fejende forestilling, det var.
DOKUMENTATION
»Tak for en gal aften - og for en vild duel midt mellem alle skakpartierne«, skriver fodboldredaktør Simon Bank.
Eto'o skal have hjælp af sit land
Engelske Telegraph er begejstret for Camerouns stjerneangriber Samuel Eto'o.
Agger: Det så sort ud en overgang»Samuel Eto'o skal ikke spørge, hvad han kan gøre for sit land, men hvad hans land kan gøre for ham«, skriver avisen, der mener, Cameroun skal sikre stjernen en bedre angrebspartner, bedre afleveringer og et bedre forsvar.
»Forsvaret blev pillet fra hinanden på suveræn vis af Danmarks kontraangreb. Og angrebet ødslede chancerne væk for Cameroun«, skriver Telegraph.
fortsæt med at læse





























