Når man har spillet 97 landskampe, kan det selvfølgelig være svært at huske dem alle sammen.
Martin Jørgensen er eksempelvis den eneste dansker i HELE verden, der har spillet to landskampe mod Cameroun.
»Jeg håber da, jeg også kommer tril at spille mod dem en tredje gang, for jeg har tabt begge gange«, er Martin Jørgensens kommentar til sin ’verdensrekord’.
Vi tabte!
Men ups! Danmark vandt altså 2-1 over Cameroun umiddelbart inden afrejsen til VM i Japan og Sydkorea i 2002.
»Vandt vi 2-1? Den huskede jeg, som om vi tabte«, erkender Martin Jørgensen.
De er store og stærke
Den nuværende danske VM-trup tæller fem spillere, der var med til at vinde kampen i Parken, hvor de danske scoringer var et selvmål af Cameroun og et mål på straffespark af Jon Dahl Tomasson.
De øvrige gengangere er Thomas Sørensen, Dennis Rommedahl og Jesper Grønkjær.
»Jeg kan ikke huske, hvordan det var at spille mod dem, bortset fra at de var fysisk rimelig stærke. Man kender jo nogle af spillerne fra rundt omkring, og vi har se noget video på dem nu, men det er ikke det store«, fortæller Martin Jørgensen.
Det var den, Martin tabte
I 1998 var Martin Jørgensen som 22-årig inden afrejsen til VM i Frankrig med til at tabe en anden afskedskamp i Parken med 2-1 til Cameroun med Peter Møller som dansk målscorer.
Begge kampene mod Cameroun havde deltagelse af Rigobert Song, der nu som 33-årig er med til sin fjerde VM-slutrunde.
HOLDPROFIL - CAMEROUN
Målmanden er ældst
Song, der nu er klubløs efter hans kontrakt med tyrkiske Trabzonspor er udløbet, er dog ikke den ældste i Camerouns VM-trup som Martin Jørgensen er det i den danske.
Den status har den 37-årige Souleymanou Hamidou, der vogtede Camerouns mål i den første kamp i Sydafrika mod Japan.
fortsæt med at læse




























