Paraguay skal have frontløbere i spil mod Slovakiet

afgørende. Slovakiets Martin Petras varmer op under fællestræning op til kampen mod Paraguay i dag.
afgørende. Slovakiets Martin Petras varmer op under fællestræning op til kampen mod Paraguay i dag.
Lyt til artiklen

Paraguay går ind til sin anden kamp ved VM med bevidstheden om, at en sejr vil bringe landet meget tæt på ottendedelsfinalerne.

Paraguay fik nemlig et point med fra åbningskampen mod gruppens sværeste modstander, verdensmestrene fra Italien.

Målmandskiks sikrer verdensmestre point

Sydamerikanernes argentinske træner, Gerardo Martino, betragter 1-1-resultatet mod Italien som en lille sejr, der har givet holdet selvtillid.

Boldbesiddelsen skal forbedres
Han mener alligevel, at der er plads til forbedringer.

»Vi skal blive bedre i vores boldbesiddelse og i, hvordan vi flytter bolden rundt«, siger han.

FAKTAParaguay til VM i skyggen af skuddrama

Lykkes det, har Paraguay nogle farlige frontløbere til at score målene.

Nelson Valdez fra Borussia Dortmund, Roque Santa Cruz fra Manchester City og Oscar Cardozo fra Benfica skal blandt andre forsøge at nedkæmpe slovakkerne.

Slovakiet 'tabte' 1-1

Hvor Paraguay ser deres 1-1-resultat som en sejr, betragter slovakkerne snarere deres 1-1-resultat mod New Zealand som et nederlag, fordi newzealændernes Winston Reid udlignede slovakkernes føring i overtiden.

Reid: Det vigtigste mål i min karriere

Landstræner Vladimir Weiss beskriver den sene udligning som »en lille sportslig tragedie« for Slovakiet.

Slovakiet mod Paraguay fløjtes i gang i dag klokken 13.30 på Free State Stadium i Bloemfontein.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her