Få avisen leveret hver lørdag for kun 99 kr.

Håndbold? Eriksson raser over gratis brassermål

hånd. Luis Fabiano har hånd på bolden.
hånd. Luis Fabiano har hånd på bolden.
Lyt til artiklen

Sevilla-angriberen Luis Fabiano sendte med sine to scoringer mod Elfenbenskysten Brasilien godt på vej mod 1/8-finalerne ved VM.

Rødt til Kaká - Drogba på randen af VM-knockout

Men det skete på en ikke helt regulær måde.

1-0-målet, som blev flot iscenesat af den senere udviste Kaká, blev afsluttet fremragende af Luis Fabiano, men ved 2-0-målet havde angriberen hånd på bolden en enkelt - måske to gange.

DOKUMENTATION:

Efter scoringen gik den franske dommer Stephane Lannoy hen til Fabiano. På tv-billederne kan man se at de to har en ordveksling, som blev afsluttet med, at Fabiano rystede på hovedet: Nej, jeg brugte ikke hånden, kan brasilianeren have fortalt dommeren.

Se målet i 3D-gengivelse, og vurdér selv, om målet var inden for reglerne.

Elfenbenskystens træner, svenskeren Sven-Göran Eriksson, erkender, at der ikke var meget at gøre ved 1-0-målet. Men Fabianos andet mål, er en mindre skandale.

»Det er meget uheldigt, at ingen af dommerne ser det. Det mål burde aldrig være blevet anerkendt«, siger Eriksson.

AFSTEMNING:

»De fik et 'gratis' mål. Det er et mål til 2-0 - og det ændrede det hele«, siger svenskeren.

Bo Moshage

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her