Brasilien skal have ny landstræner.
Det bekendtgjorde Carlos Dunga efter 2-1 nederlaget til Holland i VM-kvartfinalen.
»Vi vidste, da jeg begyndte, at jeg ville være her i fire år«, sagde han med henvisning til den kontrakt han underskrev med det brasilianske fodbold forbund efter VM-turneringen i 2006.
Overrasket over nederlag
Dunga erkender, at han ikke havde regnet med at ryge ud af VM så tidligt.
Brasilien havde inden i dag ikke tabt til Holland i 36 år.
Lykkelig Sneijder: Endelig slog vi Brasilien»Vi havde ikke forventet dette. Vi ved, at alle VM-kampe varer 90 minutter. I første halvleg formåede vi at spille bedre, men den rytme kunne vi ikke bevare i anden«, sagde han efter kampen ifølge nyhedsbureauet AP.
Holland udnyttede brasiliansk sammenbrudNederlaget betyder, at de femdobbelte verdensmestre er færdige ved slutrunden i Sydafrika, og det var Dunga ikke sen til at tage skylden for:
»Det skal der ikke herske den fjerneste tvivl om. Jeg er træner for det brasilianske hold. Jeg er det største ansvar«, sagde han.
STJERNEBAROMETRET
fortsæt med at læse




























