Dennis Rommedahls navn manglede, da fodboldlandstræner Morten Olsen mandag udtog 20 spillere til næste uges testkamp mod Tyrkiet i Istanbul.
Landsholdsveteranen kommer heller ikke med, hvis landstræneren senere efterudtager en til tre spillere, hvilket Morten Olsen pønser på.




























