Landstræner skal bygge bro over generationskløft

Kometen. Andreas Cornelius (t.h.) har spillet sig ind i varmen på VM-holdet og er for første gang med på ligalandsholdsturen.
Kometen. Andreas Cornelius (t.h.) har spillet sig ind i varmen på VM-holdet og er for første gang med på ligalandsholdsturen.
Lyt til artiklen

Da Yussuf Yurary Poulsen tirsdag formiddag skelede til Dennis Rommedahl under ligalandsholdets check-in i Københavns Lufthavn, skuede han nærmest i bogstaveligste forstand hen over generationskløften. 18 et halvt år gammel er han 16 år yngre end truppens nestor og som 1.-divisionsspiller nok i besiddelse af en vis erfaring med 35 kampe for ungdomslandshold, men alligevel en letvægter sammenlignet med familiefaderen, der har 121 A-landskampe og erfaringer fra de største slutrunder med sig på den kommende halve snes dages ophold i Phoenix, Arizona. Forskellen på de to karakteriserer de mangfoldige formål med rejsen til Amerika. Morten Wieghorst har en inderkreds af U21-landsholdsspillere med sig, mens Morten Olsen skal arbejde med Superligaens bedste – og naturligvis vil der være et vist overlap, når først de 32 spillere kl. 18 i aften (dansk tid) kommer på græs ved Arizona State University.

Teenageduo fra den næstbedste række skal med Rommedahl til USA De unge kan suge til sig fra oplevelser med det store landsholdsapparat, indgå i tekniske øvelser på tværs af hele truppen og i varierende omfang indgå i træningsspil til to mål, men når udbyttet skal høstes, har Morten Olsen selvsagt et ganske snævert fokus. »Det er en vigtig tur for det danske A-landshold – ingen tvivl om det – og jeg ved, at der er mange andre forbund, der misunder os denne mulighed for at tage af sted med et B-landshold«, siger landstræneren, der for tiende gang er på vintertur med den hjemlige elite. »Nogle ture er vigtigere end andre. Denne gang har vi 12 spillere med, der allerede har fået debut på A-landsholdet, så vi får mulighed for at arbejde ret målrettet frem mod de to vigtige kampe, der venter om ikke særlig lang tid«, konstaterer Morten Olsen med reference til VM-kvalifikationskampene i marts mod Tjekkiet ude og Bulgarien hjemme.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her