Naturligvis er de kendte i deres sportslige og familiære nærmiljø, men man skal ikke ret langt udenfor de fodboldinteresseredes inderkreds, før navne som Kasper Larsen, Mark Gundelach, Uffe Bech og Yussuf Yurary Poulsen klinger aldeles ubekendt. Sandsynligheden for, at de på et tidspunkt finder vej til folkemundenes tungebånd er dog ret stor, for de fire har allerede hver især spillet mindst 35 fodboldlandskampe for Danmark. Ja, altså ikke på det tv-transmitterede og Morten Olsen-trænede landshold, men på de ungdomsmandskaber, som Dansk Boldspil-Union (DBU) i udviklingens navn også udtager og sender ud på internationale opgaver. Og netop det – erfaring fra ungdomslandsholdene – synes at være den direkte vej til ’det rigtige’ landshold. Det er i hvert fald i langt højere grad reglen end undtagelsen, at dem, der når frem til de store kvalifikationskampe og slutrunder for Danmark, har været udtaget til opgaver for nationen, siden de var teenagere i den unge ende af skalaen.
LÆS OGSÅ Morten Olsen: Holdet har spillestilen på rygmarven
Det seneste officielle A-landshold, der mødte Tyrkiet 14. november, er et brugbart eksempel.
Af 19 spillere i truppen havde de 17 tidligere været udtaget af DBU som ungdomsspillere – og den fordeling var så endda temmelig usædvanlig, for det er bestemt ikke hver gang, at det bliver udtaget en trup med hele to så sent opdagede som Kevin Conboy og Nikolai Stokholm.
Den slags er der ganske enkelt ikke en eneste af blandt de 32 spillere i ligalandsholdstruppen, der er på træningsophold i Arizona.
AGF-målmanden Steffen Rasmussen og forsvarsspilleren Jores Okore fra FC Nordsjælland er tættest på med sene gennembrud på U21-landsholdet, mens resten er opdaget tidligere – de 22 af dem senest som U18-spillere.
Tidligt kendskab er en styrke
Og sådan skal det også være, mener manden, der netop nu sørger for at bygge sportslig bro mellem ungdomsperioden og A-landsholdet.
»Man kan vælge at se det fra to vinkler. Jeg synes jo, at det er en styrke, at vi får spillerne ind tidligt. Men jeg synes også, at det er dejligt, at der er plads til dem, som kommer fra en anden vinkel og lidt bagfra. Det, tror jeg, man vil blive ved med at se. Jeg tror i hvert fald ikke, at vi skal forestille os, at vi kan være så dygtige, at vi kan finde alle A-landsholdsspillere allerede som 15-årige«, siger U21-landsholdets træner, Morten Wieghorst.
Hattrick-Cornelius: Jeg er med for at vise, at jeg skal spille på VM-holdet Han synes til gengæld, at DBU skal være i stand til at finde de fleste i en tidlig alder. »Jeg synes, vi ville have en stor udfordring, hvis for eksempel 50 procent af spillerne nu var nogle andre, end dem vi havde set som 15-16-årige. Hvis vi først opdagede dem som 19-20-årige, brugte vi ressourcerne forkert«, siger han og mener alligevel, at der skal være plads til eneren, der siger »jamen, jeg er dygtig nok – det kan godt være, de ikke har fundet af det endnu i DBU, men jeg tror nok på mig selv. Jeg arbejder hårdt nok, så jeg skal nok komme derhen en dag«. Fra serie 2 til landsholdet Nogenlunde sådan lød det inde i hovedet på Henrik Dalsgaard, da han som 18-19-årig »rendte rundt og lavede en masse mål i serie 2« for Møldrup-Tostrup IF. Det er godt tre et halvt år siden – og nu er han blandt Morten Olsens udvalgte til ligalandsholdets træningsophold i USA. »Jeg tror, jeg satsede lidt mere på skolen dengang og spillede faktisk serie 4, da de andre var på ungdomslandshold, så det er jo derfor, jeg kun har U21-landskampe. Men lige pludselig ringede AaB og gav mig en mulighed for at spille professionel fodbold, så der var ingen tvivl om, at det skulle prøves«, siger AaB’eren, der er blevet omskolet fra angriber til højre back og i den rolle har fanget landstrænerens interesse.




























