Mange har tvivlet på, om Brasilien ville nå at få sine stadioner klar til næste års VM i fodbold.
Men det store sydamerikanske land har fået nogenlunde styr på anlægsbyggeriet, og mandag kunne Brasiliens præsident Dilma Rousseff åbne det sidste af seks stadioner, der skal bruges til VM-forberedelsesturneringen Confederations Cup om godt tre uger.



























