Det er efterhånden sjældent, at Dansk Boldspil-Union kan melde alt udsolgt før en landskamp, men når Danmark møder Italien på fredag, vil samtlige Parkens sæder være besat.
Netop tilskuerstøtten bliver et væsentligt dansk våben i den afgørende VM-kvalifikationskamp, mener Christian Eriksen, der har gode minder fra lignende oplevelser mod Norge og Portugal for to år siden.




























