Gareth Bale og Wales gjorde flot reklame for landets fodboldhold under EM i Frankrig, og waliserne virker fast besluttede på også at vise kvaliteterne frem ved VM i Rusland 2018.
I hvert fald topper Wales efter søndagens hjemmekamp mod Georgien midlertidigt VM-kvalifikationsgruppe D med 5 point efter 3 kampe. Og det var ikke overraskende netop superstjernen Bale fra Real Madrid, der åbnede ballet for hjemmeholdet.



























