Landstræner Morten Olsen krævede inden fredagens VM-kvalifikationsmøde med Tjekkiet mindst fire point i de kommende to kampe.
Andreas Cornelius, Simon Kjær og Niki Zimling sørgede med deres flotte scoringer i Olomouc for de første tre point. Tirsdag aften skal der gerne yderligere tre point i hus i Parken mod Bulgarien, så landsholdet får lukket en stor del af hullet op til den andenplads, der kan give adgang til to playoffkampe om en billet til VM i Brasilien i 2014.




























