Dansk Boldspil-Union (DBU) har travlt med at dæmme op for irske fodboldfans, der rejser til Danmark for at se lørdagens VM-playoffkamp i Parken, selv om de ikke har fået billet igennem det officielle billetsalg.
2.350 irere har officielt fået billet til kampen, men irske medier beretter om, at op imod 8.000 tager turen til København.




























