Grafik: Magnussen og co. ryger op over 300 km/timen på langsiderne

Medfavorit. Qua sin andenplads i Melbourne er Kevin Magnussen også nummer to i VM-stillingen.
Medfavorit. Qua sin andenplads i Melbourne er Kevin Magnussen også nummer to i VM-stillingen.
Lyt til artiklen

Efter den sensationelle andenplads i sin debut i Melbourne for små to uger siden skal Kevin Magnussen i McLaren-bilen søndag igen køre om VM-point i anden afdeling af årets formel 1-serie.

Fredag afvikles de første træningsrunder på den 5,5 km lange bane i Kuala Lumpur i Malaysia, mens der lørdag er tidskørsler på programmet. Tidskørslerne bestemmer, i hvilke positioner de 22 biler i feltet skal starte, når kampen om podiepladserne sættes i gang søndag kl. 10.

Chefen ser Magnussen som en kommende verdensmester

Kevin Magnussen startede fra fjerde position i Melbourne og kørte over målstregen som nummer tre, inden han blev forfremmet til løbets andenplads, da Daniel Ricciardo i sin Red Bull-racer blev diskvalificeret for brud på en af de nye regler omkring benzinflow. Tyske Nico Rosberg (Mercedes) vandt.

Sepang International Circuit byder bl.a. på et par solide langsider, hvor speedometret kommer på overarbejde med målinger på over 300 km/timen, samt nogle vanskelige kurver.

»Det er en meget mere traditionel racerbane end den i Melbourne, for det er en permanent bane, og det i sig selv gør en stor forskel. Den er på mange punkter rigtig god til Kevin, for han kan godt lide noget, der er hurtigt, og der er nogle rigtigt hurtige sving«, vurderer TV2's formel 1-ekspert Jens Winther Jr. overfor Ritzau.

Et trin højere? Ekspert mener Malaysia-bane passer godt til Magnussen

Bo Moshage

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her