Mercedes-bilerne med Lewis Hamilton og Nico Rosberg var igen urørlige, da formel 1-feltet rullede sig ud i Monaco til den første frie træning før det tradtionsrige grandprix i fyrstedømmet på søndag. Og det var den førende i VM-stillingen, briten Lewis Hamilton, der bedst formåede at styre sin racer gennem de 3,340 kilometer som udgør VM-seriens korteste bane.
Hans tid på 1.18,271 minutter formåede ingen af de andre kørere at matche, men holdkammeraten Nico Rosberg kom uhyggeligt tæt på og var kun tre hundrededele af et sekund langsommere end verdensmesteren fra 2008.




























