Nico Rosberg er tilbage i spidsen for VM-serien i motorsportens fineste klasse, formel 1, efter en sejr i Singapores grandprix. Det var tyskerens 3. sejr på stribe og den 7. i sæsonen, men første gang nogensinde, at han vandt gadeløbet i den asiatiske bystat.
Med sejren gav Nico Rosberg sig selv den perfekte gave i sit grandprix nr. 200, og da den forsvarende verdensmester Lewis Hamilton måtte tage til takke med 3. pladsen, fik tyskeren skabt lidt luft i toppen af stillingen.




























