Sebastian Vettel er optimist. Han er sikker på, at Ferrari kan komme igen og køre sig tilbage i kampen om verdensmesterskabet i formel 1. Comebacket skal finde sted i Spaniens grandprix på Circuit de Barcelona-Catalunya, hvor de røde fartmaskiner for blot få måneder siden dominerede testkørslerne frem mod sæsonstarten i marts.
Farten for nogle måneder gav grobund for stor optimisme, men i stedet for sejrschampagne har Ferrari måttet drikke gravøl i Melbourne, Sakhir, Shanghai og Baku, hvor sæsonens fire første grandprixer er blevet kørt.


























