Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Matthew Childs/Ritzau Scanpix
Foto: Matthew Childs/Ritzau Scanpix

Lewis Hamilton i aktion på Silverstone.

Formel 1
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Finske Bottas snyder verdensmesteren og tager poleposition på Silverstone

Kevin Magnussen skuffer og starter som nr. 16 i det britiske formel 1-grandprix.

Formel 1
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Nedturen fortsætter for Kevin Magnussen.

Den danske formel 1-kører starter som nummer 16, når det britiske grandprix søndag bliver kørt på Silverstone.

Den finske kører Valtteri Bottas (Mercedes) starter i poleposition. Dermed bryder han holdkammeraten Lewis Hamiltons stime af polepositioner på britens hjemmebane.

De seneste fire år i træk har Hamilton startet forrest i grandprixet på Silverstone, hvor han også har rekorden for flest polepositioner, men lørdag var Bottas 0,006 sekunder hurtigere end Hamilton.

I lørdagens kvalifikation var Magnussen færdig allerede efter første kvalifikationsrunde, Q1, med en bedste omgangstid på 1 minut og 26,662 sekunder.

Han har dermed en stor opgave foran sig i Haas-bilen, hvis der skal VM-point på kontoen søndag.

Meget bedre gik det ikke for danskerens holdkammerat på Haas, Romain Grosjean. Franskmanden klarede sig ganske vist videre til Q2, men sluttede næstsidst i den kvalifikationsrunde og starter derfor som nummer 14 søndag.

Grosjeans bedste tid i Q2 var langsommere end Magnussens i Q1. Til gengæld var franskmanden 0,315 sekunder hurtigere end danskeren i Q1.

16.-pladsen er Magnussens dårligste kvalifikationsresultat i 2019. Hans hidtil dårligste var en 15.-plads i Frankrig.

Generelt har 2019 været et skidt år for både danskeren og resten af Haas-holdet.

Da der for to uger siden blev kørt i Østrig, sluttede Magnussen på en 19.-plads, hvilket var hans dårligste slutresultat nogensinde i et gennemført grandprix.

Frustrerende og forvirrende.

Sådan beskriver den danske racerkører Kevin Magnussen (Haas) lørdagens kvalifikation til Formel 1-grandprixet på Silverstone-banen i Storbritannien.

Og igen er det dækkene, der ifølge danskeren var skyld i, at han for første gang i sæsonen ikke nåede videre fra Q1 og starter søndagens grandprix som nummer 16.

»Det bliver ved med at være forvirrende«, siger danskeren til TV3+ om dækkene efter kvalifikationen.

»Lige pludseligt var det, der var godt ved bilen i går (fredag, red.) og her til morgen, væk. Det er svært at forklare, hvorfor det var sådan, men det er ikke første gang, vi har set, at tingene ændrer sig meget hurtigt og på uforklarlig vis«.

»Jeg havde ikke noget greb i fordækkene. Det virkede ikke på hverken første eller anden omgang. Fordækkene ville bare ikke. Frustrerende selvfølgelig«, siger Magnussen.

Han håber dog, at han i søndagens løb kan bytte 16.-pladsen ud med noget bedre, når han krydser målstregen i sæsonens tiende grandprix.

»Det er selvfølgelig åbenlyst, at jeg hellere vil starte oppe foran. Men man kan selvfølgelig overhale og så videre«, siger danskeren.

Magnussens holdkammerat, Romain Grosjean, blev nummer ni i første kvalifikationsrunde, Q1, men kunne ikke leve op til den placering i Q2, hvor han sluttede som nummer 14, som dermed bliver hans startplads søndag.

Og franskmanden har også et ambivalent forhold til dækkene, som han synes godt om i Q1, men ikke i Q2.

»Det er tydeligt, at der er noget galt, men jeg tror, der har været et problem i kulissen. Det er meget frustrerende, for jeg tror, at jeg kunne være nået til Q3«, siger Grosjean til TV3+.

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden