Chefen for den amerikanske PGA Tour, Tim Finchem, er ved at ruste sig til en golfsæson uden verdens bedste.
Selv om han gerne vil holde fast i, at 2010 nok skal blive et godt golfår - også uden Tiger Woods - så indrømmer PGA-chefen, at sporten selvfølgelig vil kunne mærke det på økonomien, at Woods efter skandalehistorierne om sit privatliv har besluttet at tage en pause fra sporten.



























