Thorbjørn Olesens sjetteplads i US Masters i sidste weekend vækker begejstring i Dansk Golf Union, hvor man af erfaring ved, at det løfter niveauet hos talenterne.
»Det betyder, at det bliver nemmere for dem, der kommer efter. Det er den med, at hvis han kan, så kan vi også selv. Han nedbryder mentale barrierer. Det har vi set gang på gang«, siger direktør i Dansk Golf Union, Morten Backhausen.




























