Thomas Bjørn vinder næppe European Tour-turneringen Nordea Masters i Malmø, men den danske golfstjerne øjner en topplacering inden søndagens fjerde og sidste runde.
På lørdagens tredje runde blev han noteret for 68 slag, fire under banens par, og Thomas Bjørn avancerede dermed to pladser, så han nu er på en delt 12.-plads. Han er samlet syv slag under par.




























