Den danske golfspiller Thomas Bjørn viste blændende form på stort set hele 1. runde af sæsonens sidste majorturnering, men ærgrer sig formentlig alligevel efter at scoren skiftede fra minus 5 til minus 3 på de sidste to huller.
I delstaten Wisconsin gik den 44-årige silkeborgenser de første 18 huller af US PGA Championship i 69 slag - 3 under par - hvilket udløste en øjeblikkelig placering som nummer 8, da han ankom til klubhuset som første mand.




























