Mads Svane og Frederik Bo Andersen kan få slutrundedebut, når Danmark spiller EM i 2026 som medvært.

Debutanter overrasker i landsholdets EM-trup

Landstræner Nikolaj Jacobsen var flankeret af Emil Bergholt, da han torsdag udtog truppen til håndboldherrernes EM-slutrunde. Foto: Ernst van Norde/Ritzau Scanpix
Landstræner Nikolaj Jacobsen var flankeret af Emil Bergholt, da han torsdag udtog truppen til håndboldherrernes EM-slutrunde. Foto: Ernst van Norde/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Truppen til EM i 2026 er med et helt nyt ansigt på det danske landshold. 23-årige Mads Svane fra Bjerringbro-Silkeborg, som endnu ikke har spillet en landskamp, er udtaget til håndboldherrernes trup. Også Frederik Bo Andersen fra HSV Hamborg er med, og det bliver den 27-årige fløjspillers første slutrunde.

Truppen blev torsdag præsenteret af landstræner Nikolaj Jacobsen på et pressemøde i Herning. Han fortæller, at flere spillere har døjet med skader, blandt andre Rasmus Lauge og Lasse Andersson, som dog begge er med i truppen. Svane er derfor udtaget som ekstra spilstyrer.

Overordnet betegner landstræneren truppen som »meget stærk« trods skaderne.

»Det er klart, at vi mangler Thomas Arnoldsen og Emil Madsen, som helt sikkert også ville have været med, hvis ikke de var skadede. Så er der et par stykker af spillerne, som kommer ind lidt på bagkant, men overordnet set er det en virkelig stærk trup«, siger Nikolaj Jacobsen i en pressemeddelelse.

Danmark spiller sin første EM-kamp 16. januar mod Nordmakedonien og er medvært for slutrunden sammen med Sverige og Norge.

Den danske EM-trup tæller 19 spillere ud af 20 mulige:

Opdateres ...

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her