Sejren var smal, men den var vigtig. Sådan kan man kort opsummere Brasiliens sejr onsdag på 26-24 over prygelknaben Saudi Arabien ved VM i håndbold for mænd.
Brasilien har nu fire point efter fire kampe i Danmarks VM-gruppe, og dermed er brasilianerne fortsat herre over egen skæbne i gruppe D ved slutrunden i Kroatien. Sydamerikanerne kan gå videre, hvis holdet torsdag besejrer Egypten.
Syv minutters Saudi-tørke
Brasilien var toneangivende fra begyndelsen af kampen mod Saudi Arabien, som måtte vente i knapt syv minutter med at komme på scoringstavlen.




























