30.000 euro per snude og to letpåklædte kvinder, der bankede på hoteldøren, var blandt de fristelser, som det danske håndbolddommerpar Martin Gjeding og Mads Hansen skulle sige nej tak til, da det rumænske håndboldforbund i juni 2008 forsøgte at bestikke dem forud for en VM-kvalifikationskamp mellem Rumænien og Montenegro.
De to dommere takkede nej til det hele. Beskrivelsen af sagen fremgår af en rapport, som dommerne har afleveret til det europæiske håndboldforbund (EHF), og som Morgenavisen Jyllands-Posten er blevet bekendt med indholdet af.




























