Det fyger med mistanker og beskyldninger om snyd i håndboldsporten i disse dage, hvor den ene historie om aftalt spil i internationale kampe afløser den anden.
Nu er også det danske dommerpar Per Olesen og Lars Ejby Pedersen kommet under beskydning. De to erfarne dommere dømte mændenes VM-finale tidligere på året. Kampen endte 24-19 til Frankrig, og nu hævder de kroatiske tabere af den kamp, at danskerne var bestukket.




























