Under VM i fodbold i 2006 spiste 54 procent af spillerne gigtpiller.
Og det er alt for mange, mener Gigtforeningen. »Det er forfærdeligt at høre, at forbruget af gigtmedicin er så voldsom blandt idrætsudøverne. Idrætslederne rundt om i landet bør være meget opmærksomme på problemet og handle, hvor det er nødvendigt«, udtaler direktør Lene Witte. Gigtpiller kan forlænge skader, fordi medicinen dulmer kroppens signaler. Desuden øger pillerne risikoen for eksempelvis blodpropper og mavesår. Ministeren må på banen Også i håndbold er brugen af gigtpiller udbredt. Under VM i januar fik omtrent hver tredje af de danske spillere gigtpiller. Lasse Boesen fik tre piller om dagen for at gennemføre turneringen. Til Politiken fortæller den danske europamester, at han gennem syv år har taget to piller om ugen, men at han nu er holdt op med at bruge medicinen. Enhedslistens idrætsordfører Per Clausen mener, at der må sættes en stopper for sportsstjernernes brug af gigtmedicin.






























