En flok danske håndboldkvinder i topform er landet i den kinesiske by Wuxi, hvor de fra lørdag spiller med om verdensmesterskabet.
En uges træningslejr i Thailand har yderligere skærpet formen, og en sejr på hele 46-14 over VM-deltageren Thailand gav de sidste plusser på selvtillidskontoen inden det går løs i åbningskampen mod Tyskland.



























